Lilypie 5th Birthday Ticker


pregnancy



Link til Lucas og Isabellas nye BLOG



30 marts 2005

Violin koncert

I aftes havde især far en dejlig oplevelse med Lucas. Han har jo altid været meget interesseret i min violin og efter hans aftenbad ville han gerne have mig til at spille lidt. Så jeg fjollede lidt rundt med at spille meget langsomt og køre fingren op og ned af strengen så det lyder lidt sjovt og på samme tid gå rundt med lange vuggende skridt og pludselig skifte til hurtige rytmer og løbe rundt.....det fangede Lucas meget hurtigt og deltog med stor iver. Og hver gang jeg sluttede udbrød han begejstret WAUV og klappede begejstret i hans små hænder. Det var jo ikke til at stå for.
Ellers var han også lidt på potten og forstod trods alt godt at han skulle have sin ble af, men der kom nu ikke rigtig noget. Men det er jo godt han viser interesse. Og så lover de op til 20 grader idag, så det er jo bare rigtig dejligt. Måske kan vi holde lidt tidligt idag, og nå ned på en af legepladserne.
Og så til sidste tillykke med Sørens fødselsdag igår og med Morten og Lottes nyfødte barn. Vi håber I alle tre har det godt og nyder den store omvæltning i jeres tilværelse.