Lilypie 5th Birthday Ticker


pregnancy



Link til Lucas og Isabellas nye BLOG



13 maj 2005

God pinse

Her mærker man nu ikke meget til det er pinse. Men sol har vi da, og det kan jo være den også danser her i USA søndag morgen. De sidste par gange vi har leget tælle eller ABC synge lege, har vi rigtig kunnet mærke at de også tæller meget nede i vuggestuen. Lucas ved for det meste hvad der er det næste bogstav eller tal når vi synger ABC eller tæller til 20. Det er jo godt nok på engelsk, og jeg tror nu ikke rigtig han har forstået hvad tal og bogstaver egentlig er. Men det er jo en dejlig begyndelse og han ved i hvert fald når der er mere end en af en ting.
Ellers fik han sin første rigtige blodige hudafskrabning i forgårs. Han er jo i højt humør og fuld af energi. Så da vi kom hjem fra arbejde/vuggestue løb han begejstret rundt i vores baggård og faldt på næsen. Så han fik sig en ordentlig blodtud og blødte lidt. Det så jo lidt voldsomt ud, og især moderen blev vist lidt forskrækket. Men Lucas tog det pænt og han var hurtig frisk igen på at løbe rundt. Men han ser jo lidt underlig ud i disse dage med hudafskrabning og sår på næsen. Men det går jo nok hurtigt væk.
God pinse!