Tingelingelater

Vi har haft en god forlænget weekend. Selvom vejret ikke har været alt for godt, har vi nu haft en del muligheder for at komme ud. Lucas elsker at komme ud i bilen og sidde sammen med mig og hygge. Ind imellem kravler han selv om i sin autostol og beder om at blive spændt fast så vi kan komme ud og køre.
Søndag var vi ovre i parken med den store legeplads. Da det var lidt vådt efter regn var det ikke alt for optimalt at lege på legepladsen, så vi valgte at gå os en tur og se på hundene. Det endte med at blive en dejlig lang spadseretur, og det var rent faktisk Lucas der hele tiden ville gå længere. Og det var ikke noget med at blive båret - han nød at gå i skoven. Det hjalp jo lidt at man så også kunne spadsere i takt til Tingelingelater - eller hvad han nu kan udtale det som. Det er en klar favorit......når vi læser Jakob og Joakim, når jeg spiller violin for ham og nu også når vi går tur.
Lucas er glad for sin børnehave, men hans måde at at fortælle han nu også godt kan lide at være sammen med os, er når vi kører ud af indkørslen, så beder han om at køre til højre....ned til broerne, da han godt ved det betyder vi ikke skal i børnehave, da vi kører til venstre når vi skal derhen.
Ellers har jeg vist også nævnt at han er blevet en mere selvstændig og bestemt herre, som har sin helt egen mening om, hvordan tingene skal være. Det er nu ikke så slemt, men han yndlings ord i disse dage er jo godt nok MY. Der er ikke den ting Lucas ikke mener er hans. Og han vil også gerne selv nu....MY DO IT!