God weekend
Pyha, nu må det altså godt snart begynde at blive lidt køligere her i Pittsburgh. Det er mest den der fugtighed der er udmattende. Men vi glæder os nu til at holde weekend, og vi er meget glade for at vide, Bedstemor og Bedstefar nu har bestilt billetter til at komme over og besøge os i efterårsferien og vi skal til New York sammen. Det bliver dejligt.
Ellers er der vist ikke de store planer eller nyheder herfra. Lucas er i dejligt humør og der er en rigtig god dialog med ham. Især lige inden han falder i søvn får vi os lidt snakken og syngen sammen oppe i sengene. Det er nu rigtig hyggeligt.
I børnehaven har alle børnene dejlige røde kinder når vi henter Lucas, da de heldigvis ikke er afskrækkede af heden og tilbringer meget tid udenfor - ofte med at lege med vand. Om morgenen får vi stadigvæk besøg af det lille egern som vi så deler vores morgenbrød med. Fuglene får også lidt - det er godt at kunne dele.
Og så må vi jo se om vi ender i zoologisk have igen her i weekenden.
Rigtig god weekend!




0 Comments:
Send en kommentar
<< Home