I don't know

Lucas bliver jo bare bedre og bedre til at fortælle os hvad han mener. Og det er godt nok sjovt at opleve hvordan han konsekvent svarer på engelsk, selvom jeg prøver på at snakke til ham på dansk altid. Der er ingen tøven eller blanden sammen af tingene. Gad vide hvordan det foregår inde i hovedet på ham. For det er jeg jo ikke i stand til. Sådan flydende at oversætte fra dansk til engelsk.
Hans ynglings udtryk i disse dage er I don't know, når vi spørger ham hvad han laver og også ofte når han er igang med noget han godt ved vi måske ikke lige synes han skal.
Men det er jo bare dejligt at opleve hans udvikling. Ellers har vi jo også haft vældigt gang i rejseplanlægning her på det sidste. For det første skal vi møde Bedstemor og Bedstefar i New York den 6. oktober og være der nogle dage sammen for så sammen at tage hjem til Pittsburgh og holde efterårsferie sammen der nogle uger.
Og igår bookede vi så billetter til Brasilien, hvor vi tager ned den 15. december og bliver der til den 11. januar og skal jo så holde jul dernede og nytår vil vi prøve på at holde i Salvador. Det skal jo også nok blive dejligt.
Sidst har vi jo også brugt noget tid i dialog med pædagogerne og børnehavens chef omkring vore problemer med bidning af Lucas. Det har været godt at mærke, hvor alvorligt de tager de, og de er lige så frustrerede som os. De er meget opmærksomme på Justin, og de har omorganiseret rummet lidt, så der er mere luft og ikke for mange steder, hvor børnene kan komme til at føle sig trængt.
Og så er der heldigvis fridag på mandag - Labor day, og tirsdag skal vi så til tvangsauktion igen med vores hus. Lad os håbe det lykkes denne gang at få det købt. Og lad os også håbe at situationen nede sydpå hurtigt bliver bedre, for det er da godt nok triste billeder man oplever dernedefra.