Puslespil
Lucas er blevet meget glad for at lave puslespil - både derhjemme og henne i børnehaven. Diane havde den anden dag et med til ham på over 50 brikker. Og det er en fornøjelse at se ham og Dylan en af hans kammerater i stille koncentration over sådan et projekt. Han bliver jo bare så stor og så dygtig. Han snakker også hele tiden og har en mening om mange ting efterhånden. Han er glad for at få fortalt historie og der dukker hele tiden kommentarer op omkring noget han har oplevet tidligere. Han har en forrygende hukommelse. Af billedet kan det jo også ses at vi stadigvæk er meget musikalske, og det er også meget sødt at opleve når der er en sang han kender i radioen eller på video, så prøver han at nynne lidt med.
Vi har haft det lidt koldt her i Pittsburgh de sidste par uger og haft lidt sne, som både Lucas og jeg nu nyder at rode lidt rundt i. Men da Andreia spurgte ham om han godt kunne lide sneen var svaret nu, at han foretrækker strande....... Nu er det så gået hen og blevet over 15 grader, så vejret her er godt nok svingende.




0 Comments:
Send en kommentar
<< Home