Lidt nyt fra Lucas profil
Diane i Lucas tidligere stue er så flittig til at lave en profil over Lucas udvikling og laver en hver tredie måned. Sidste profil var bare sådan en fornøjelse at læse. Her er lidt småbidder fra den:
Lucas elsker musik og synger mange forskellige sange. Han får sine kammerater op på række og går forrest og synger "I am the Engineer....eller I am Lucas Mortensen". Han er også glad for at danse og kan godt lide at svinge rundt med armene når han danser (Det er jo vist lidt som sin far).... Lucas kan lide at male og prøve forskellige materialer og putte flere lag maling på. Han ved præcis hvad han vil lave og kan blive meget optaget i sine projekter..... Han er glad for puslespil og mange af hans venner kommer ofte til ham for at få hjælp med at lægge puslespil.....Lucas har gode verbale evner på engelsk, hvilket er imponerende da han også lærer dansk og portugisisk derhjemme. Han elsker at få læst op og spørger om alt muligt når der bliver læst. Han har arbejdet hårdt på at lære at lyne sin jakke, og da det lykkes udbrød Justin "That is amazing!". Han glædede sig også til sin ferie i Danmark og når han så en flyver højt oppe sagde han "Det er måske min flyver". Lucas leger med alle børnene, men han foretrækker at lege på tomands hånd eller i mindre grupper. Han lader nogle gange som om han er en løve og render efter de andre. Et eksempel på hvor glade de andre børn er for Lucas kom da Emily lagde sit hoved på Lucas skulder under højtlæsning. Lucas er blevet meget dygtig til at udtrykke sine følelser og behov. Siden han kom tilbage fra Danmark er han virkeligt blevet lederen i vores stue og hjælper alle de andre børn med at bygge tog, samle puslespil og give dem ture på den store trehjulede cykel. Han er blevet en rollemodel for de alleryngste og er deres helt. Vi vil savne ham meget i vores stue.




0 Comments:
Send en kommentar
<< Home