Lilypie 5th Birthday Ticker


pregnancy



Link til Lucas og Isabellas nye BLOG



09 marts 2007

Lang weekend

Børnehaven havde udviklings dag igår og idag er der fridag for os alle, så vi nyder en dejlig lang weekend. Andreia skulle arbejde igår, så Lucas og jeg havde dejlig meget tid sammen. Om formiddagen var vi på naturhistorisk museum, og selvom de store dinosaurer stadigvæk ikke er fremme på grund af renovering, så fik Lucas nu sin interesse vakt igen, da nogle af de mindre var fremme og han nyder også meget de andre dyr....jo nok især dyrene fra Afrika, og også isbjørnene. Om eftermiddagen var vi ovre i legetøjsbutikken og kigge lidt omkring og også ude at handle. Og da vi kom forbi nogle blomster nede i Giant Eagle, syntes han jo at vi skulle købe nogle til Mamae. Det syntes jeg jo også var en god ide, og vi købte nogle påskeliljer som nu står på vores spisebord og er forhåbentlige forårs bebudere.....de lover i hvert fald dejligt milde temperaturer i de nærmeste dage.