Lilypie 5th Birthday Ticker


pregnancy



Link til Lucas og Isabellas nye BLOG



15 juni 2005

Egern og morgenmad på terrassen

På grund af det varme vejr er vi begyndt at gå udenfor når vi spiser vores morgenmad. Igår var vi så heldige at få selskab af et lille egern. Det er godt nok utroligt så trygge de er ved os og de kommer meget tæt på. Og det er jo til stor glæde for Lucas. Han elsker at dele ud af sit morgenrundstykke - både til fugle og nu også til egern.
I aftes gik vejret så hen og skiftede da der kom et ordentlig tordenvejr. Lige pludselig blev det bare meget mørkt og det lynede og tordnede og regnen væltede ned. Vi var ude på terrassen og jeg havde regnet med Lucas ville blive lidt overvældet, men nej. Han syntes bare det var forrygende og løb rundt og nød at få blæsten og vandet lige i hovedet. IGEN, IGEN råbte han, men det kunne vi jo ikke helt styre, men der var heldigvis så meget gang i den, så der kom hele tiden nye vindpust.
Og så lykkedes det os også at få nogle havemøbler i hus. Vi valgte at købe nogle nye....vi fandt et meget billigt sæt med bord, parasol og 4 stole. Dem skal vi nok få meget glæde af.