Succes i svømmehallen
Sikke en varm weekend, men vi er heldigvis ved at vænne os til det. Jeg havde en rigtig hyggelig oplevelse da vi afleverede Lucas henne i børnehaven i fredags, og jeg satte mig ned og fandt en bog. Lucas og de andre børn kom vrimlende til og jeg skruede selvfølgelig fuld charme på min oplæsning, så da jeg var færdig råbte de allesammen AGAIN AGAIN. Og det kunne jeg så forstå på pædagogerne virkeligt var et kvalitetsstempel fra dem og jeg havde gjort det godt som oplæser. Det er nu dejligt at være sammen med børn.
Lørdag gik med at handle ind...vi fik fundet et billigt havemøbel sæt, men kunne ikke lige få det fragtet hjem, men det lykkes forhåbentlig i løbet af ugen. Om eftermiddagen kom der et ret voldsomt tordenvejr med masser af regn. Det var faktisk helt forfriskende, og heldigvis blev Lucas ikke bange for det og syntes bare det var herligt at være ude på terrassen og få vand i hovedet. Heldigvis var der et ophold i uvejret, da vi havde købt ind til grill.
Søndag havde vi så vores succes oplevelse ovre i svømmehallen. Sidste uge var vi jo også afsted, men der var gået for lang tid siden vi sidst havde været ude og svømme, så Lucas syntes absolut ikke det så særligt sjovt ud, og vi gav op. Men igår prøvede vi så igen, og efter en del charmen fra min side, vovede han sig ned i vandet, og det var alt der skulle til, for så nød han det bare i fulde drag. Vi plaskede rundt og svømmede frem og tilbage. Det var dejligt at opleve, og nu er vi klar til at gå til småbørnsklassen som starter på søndag.
Om eftermiddagen var vi i parken og lege på den store legeplads og mor fik en chance for at få lidt sol. Tilbage derhjemme fik vi gang i vandbassinet og Aliza kom over og legede med. Det var rigtig hyggeligt.




0 Comments:
Send en kommentar
<< Home