Far, du er min bedste ven!

For 117 gang går jeg og skranter igen. Jeg ved ikke hvad det er med mig og Pittsburgh her i Marts. Det samme skete lidt sidste år. Så jeg har gået derhjemme de sidste par dage. Heldigvis har jeg jo dejlige Lucas til at muntre mig op, da både Lucas og Andreia lader til at være bedre til at holde sig raske og friske. Når Lucas kom hjem fra børnehaven kom han med det samme hen for at give mig et knus og et kys, så jeg kunne få det bedre, og han havde også lavet "En smuk tegning til min far", og det allerbedste var så hans melding til mig iaftes: "Far du er min bedste ven". Så kan man jo ikke gøre andet end at få det bedre.