Lilypie 5th Birthday Ticker


pregnancy



Link til Lucas og Isabellas nye BLOG



28 juli 2005

Ønsk os held og lykke

Så er det ved at være weekend, og det er jo så på mandag vores hus går på tvangsauktion. Vi har pengene klar til at betale kontant og det bliver godt nok spændende at se om der er andre der er interesserede eller banken vil byde....ellers kan det jo gå hen og blive en rigtig god handel for os, og vi kan slippe for at skulle til at bekymre os over at flytte.
Ellers fik vi et lille chok her da vi havde været lidt hjemme torsdag aften. Vi havde hygget og var ved at gøre klar til vores traditionelle bad og jeg var ude på terrassen sammen med Lucas og Andreia var oppe og gøre klar. Her på det sidste har jeg ikke været helt så forsigtig med at hjælpe Lucas op af trappen, da han klarer det meget fint selv og plejer at passe på. Så for at lokke ham lidt med op ovenpå var jeg kravlet i forvejen. Idet Andreia kommer ud fra badeværelset mister Lucas åbenbart balancen og trimler så ned af trappen til stor forskrækkelse for os alle. Der skete heldigvis ikke noget, men Lucas blev selvfølgelig ked af det, og jeg fik godt nok frygtelig dårlig samvittighed og det er jo også utilgiveligt og tankerne fløj igennem hovedet hvad der kunne være sket.
Lucas har iøvrigt været i meget svingende humør i de sidste par dage. Der sker jo meget inde i hans lille hoved, og nogengange bliver det nok for meget for ham og både vi og han selv har svært ved at finde ud af, hvad han egentlig vil. Men han er da heldigvis for det meste rigtig glad og det er skønt at være sammen med ham. Deres aktivitetstid nede i børnehavens gymnastiksal er blevet senere, så de ofte er dernede når vi henter ham, og det er en ren fornøjelse at se ham tumle rundt i meget højt humør med store armbevægelser. Han er bare dejlig.
Nå, men nok for nu og ha en rigtig god weekend!

23 juli 2005

Øv

På vej hjem fra børnehaven igår opdagede vi desværre at Lucas var blevet bidt endnu engang på det ene ben, og så også ud til at være blevet kradset på skulderen. Underligt nok havde de ikke opdaget det derhenne, og det er jo lidt foruroligende. Det er jo ærgeligt hvis det er begyndt at blive mere voldsomt derhenne. Men lad os håbe på det bedste. Da vi spurgte Lucas hvad det nu var for noget, svarede han meget sødt paa portugisisk...Tudo Bem....som jo nok kan oversættes med, at det var ikke noget alvorligt og var noget der var overstået og vi ikke skulle bekymre os. Men det gør vi nu alligevel.


Og jeg gav lige Caitlin en tur i gyngen


I torsdags havde vi besøg af Chialin, Dan og Caitlin


Og solbriller......


Dejligt med bar overkrop!


Hvad skal jeg lige finde på......

22 juli 2005

God weekend

Så kom vi igennem den første uge efter vores lille ferie....og vi glæder os vist alle til weekenden. Både idag og igår var det lidt hårdt at aflevere Lucas i børnehaven. Han har hele ugen med glæde snakket om at han skal i børnehave, når vi gør os klar om morgenen. Han er da også glad når vi kommer derhen og hygger med os, men når det så bliver tid til at sige farvel, bliver han dybt ulykkelig. Og det er jo hårdt at opleve, men som Linda en af pædagogerne kunne fortælle, er det nok fordi han er blevet mere klar over hvad det betyder at sige farvel. Så det er jo ikke fordi han ikke kan lide at være derhenne, og de siger da også at han kommer over det og så har en god dag. Men han synes bare det er træls at skulle sige farvel til os. Og det synes vi jo sådan set også. Men hårdt er det at opleve.
Ellers havde vi besøg igår af en vore gamle kolleger, som var på besøg fra Boston. Hun har en datter på halvanden, så Lucas og hende fik mødt hinanden, men de blev begge så generte ved situationen. Men sødt var det da.
Rigtig god weekend!

21 juli 2005

Det kan mor da klare

Vi havde en sjov lille episode i forgårs ude i baghaven. Lucas er blevet glad for lige at få et stykke Toblerone eller to efter vi har spist aftensmad. Så jeg sad sammen med ham ude bagved og nød aftensolen, da han udbrød han godt kunne tænke sig et stykke mere. Så jeg var godt på vej op af stolen for at gå ind i køkkenet og hente det, da han på sin egen måde fik udtrykt, at jeg skulle da bare blive siddende og vi kunne få mor til at hente det.......Det smilte både Andreia og jeg lidt over bagefter.

19 juli 2005

Lake Erie

Så er vi tilbage efter en rigtig dejlig tur til Lake Erie. Jeg tror nok jeg var lidt skeptisk omkring at tage på sø ferie, men det viste sig det var et rigtig dejligt sted. Selve byen Erie var absolut ikke noget at skrive hjem om, men lige udenfor var der denne underlige halvø - Presque Isle, som bare var rigtig dejlig. Det er en national park, og lukket om natten. Det var meget tilgængelig og en masse fine strande som overhovedet ikke var overrendt. Alt var meget velholdt og fint. Heldigvis var vejret også med os, da det ikke var så fugtigt og luftede en del. Men jeg blev jo nok mest i skyggen, men Andreia fik en dejlig masse sol. Lucas skulle lige vænne sig til sandet og vandet, men hurtigt blev han glad for det, og vi fik en masse tid til at gå med at bygge og rode i sandet og vandkanten. Vi var på stranden om formiddagen og eftermiddagen og ind imellem var vi så hjemme på hotellet for at få en middagslur - det tog et kvarters tid at køre fra stranden til hotellet, så det var jo ikke så slemt. Dejligt afslappende, og vi endte med at være deroppe i en lille uges tid. Vi nåede også på en lille bådtur, men den var nu ikke for ophidsende, og Lucas faldt da også i søvn undervejs. En af aftenerne var der endda en koncert på en af strandene med byens gospelkor, og det var jo også helt festligt. Så alt i alt bare en rigtig fin ferie. Lake Erie kan varmt anbefales.


Og her er jeg med far i skyggen....


Vi så også et fyrtårn


sammen med mor


og lege i sandet


Og dejligt at få min gravko med i vandet


Og jeg er blevet rigtig glad for min nye skovl


Så er vi ved Lake Erie

08 juli 2005

Sommerferie ved Erie søen

Så er det blevet fredag aften og vi er ved at være klar til at holde lidt ferie. Vi tager lidt nordpå op til en af de store søer.....Erie. Så må vi se, hvordan det er at gå til stranden ved en kæmpe indlandssø. Vi glæder os, og det kan være der går lidt tid til næste gang. Men vi skal nok vende tilbage og fortælle hvordan turen gik.

06 juli 2005


Og det blev fejret


En vidunderlig dag

Bryllupsdag

Så blev det vores bryllupsdag. Vi har været gift i 3 dejlige år, og hvor er der dog sket meget. Det er nu dejligt at tænke tilbage på den dejlige fest i Brasilien, men også de mange gode oplevelser vi har haft sammen siden. Vi er så heldige vi har hinanden og nu også Lucas. Vores kærlighed til hinanden er varm og dejlig.

05 juli 2005

Tillykke til Marianne og Holger

En lidt forsinket fødselsdagshilsen til Marianne og Holger. Tiden flyver godt nok afsted og Holger er allerede 3 og skal snart have en lillebror.


Nede hvor floderne mødes


Og så var vi også til uafhængighedsdag


Hun kan godt lide jeg gynger hende


Min veninde Aliza ovre fra ved siden af


Med islagkage og det hele


Så blev far 37!


Se min nye Trip-Trap stol